
Denne kvintet hylder den type swingende vokaljazz fra 20’erne og 30’erne, som blev udødeliggjort især af den ikoniske duo Ella Fitzgerald og Louis Armstrong sammen med Oscar Peterson og hans kvartet.
Repertoiret består af nogle af tidens største jazz-standarder krydret med et par skjulte perler. På scenen er: Sofie Gottlieb (DK), sang, Björn Ingelstam (SE) - trompet og vokal, Ida Hvid (DK) - bas, Sven Erik Lundeqvist (SE) - piano, Janus Templeton (DK) - trommer.